Der er hjørner af Mallorca, der er faldet ud af tiden og derfor bliver mere og mere interessante. Cala Figuera er sådan et sted. Den hyggelige havn med de mange Llaut-både i den sydøstlige del af øen, hvorfra fiskerne tidligt om morgenen går ud for at fange fisk fra det koboltblå hav, er besøgt af en del turister, men er alt andet end overfyldt . Og så kan man finde ro selv midt i august, hvor feriegæster træder hinanden over tæerne andre steder.
Hvis man som turisten for nylig slentrer forbi de idylliske bådehuse og de stort set hvide både i den sydlige bugt ved middagstid, kan man høre det klirren af bestik fra ferielejlighedernes altaner, mens der føres hviskede samtaler. En hund gøer ret forsigtigt langvejs fra, en kat er strakt ud på et trin og ser søvnig ud, en maler har sat et staffeli op og optager det idylliske landskab med penselstrøg. På den anden bred trækker en fisker et net fra en båd, fisk i forskellige størrelser hopper i vandet, krabber stirrer ud af små huller.
Det må have været den særligt autentiske middelhavsromantik, der nærmest tiltrak tyskerne som en magnet til landsbyen med 770 indbyggere, nær Santanyí.
Mandy Gabelin ydede et afgørende bidrag til at gøre landsbyen, der var forfaldet, især i den højere del, meget bedre igen. Den tyske værtinde, der har drevet Momento i mange år og siden få uger også Momento Mar, var engageret i at sikre, at ubeboede tidligere hoteller og lejlighedskomplekser fra 1970'erne og 1980'erne - stedet var en magnet for et yngre publikum kl. tiden revet ned og erstattet sidste vinter af smarte enfamiliehuse med pool på taget. Og det er ikke alle moderniseringsprocesserne på stedet: Det ledige Hotel Villa Sirena, hvorfra man har en fascinerende udsigt over havet, er ved at blive pimpet op til et wellness-hostel.
Mandy Gabelin forsøger at udnytte den stigende appel, som Cala Figuera udøver, især på luksuriøse og solvente individualister af den afslappede slags. Hun har indrettet sin nye restaurant på en middelhavsvenlig, romantisk måde med pastelfarver.
Hvilket på en eller anden måde lukker den tyske kreds i fiskerlejet. Det hele startede i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne, da tyske studerende, de fleste fra Nordrhein-Westfalen, fandt vej til denne afsidesliggende idyl. En idyl, hvor elektricitet kun var tilgængelig i timen, æselvogne kørte stadig på uasfalterede veje og - diktator Francisco Franco regerede med jernnæve - kvinder i bikini blev betragtet som væsener fra en anden planet. Tiden flyver bare.
